Du er kommet til byen for nylig og har bildt folk ind, at du er healer. Byen har manglet en, siden den gamle healer forsvandt for mange måneder siden, så du har fået lov at overtage hans hus og værksted. Sandheden er, at du intet ved om eliksirer, og det må helst ingen opdage.
Tilbage er et halvtomt lager, en gammel gryde og hans notesbog. Find ud af, hvad ingredienserne indeholder, og eksperimentér dig frem, før nogen opdager, at du ikke aner, hvad du laver. På notesbogens første side står:
»Til den, der kommer efter mig: lær kedlen at kende, før du tager imod nogen. Jeg har skrevet fem korte lektioner. Følg dem, så forstår du, hvad egenskaberne, varmen og omrøringen gør.«
Lektionerne tager et par minutter. Kender du spillet, kan du springe dem over, så banker de første kunder på med det samme, som om du havde gennemført dem.